Billede beskrivelse

Juleoptoget er reddet: Borgerforening får flot julegave

13. december 2024 kl. 19.01

KOLDBY: Det koster at holde en borgerforening i gang, når der skal arrangeres juleoptog med kalendergaver og slikposer til børnene, lotteri og julebelysning i december måned.

Dertil kommer de mange aktiviteter året igennem i en landsby som Koldby. 


Derfor glæder det formanden for Koldby Borger og Erhvervsforening, Anja Nymann, at foreningen netop har modtaget 12.500 kroner fra KFI-Spar fonden. 


- Det betyder simpelthen så meget for os, at Spar Koldby og Kristian Stærk, har tænkt på os og doneret det flotte beløb. Vi har mange ting, der skal findes penge til henover året. Spar-donationen kommer nok især til at gå til at sikre decembers aktiviteter de nærmeste år - især vores juleoptog, som er en vigtig tradition for Koldby og byens fællesskab. 

- For det betyder noget for en lille by som Koldby, at borgerne og børnene kan føle - “at vi kan også noget i Koldby”. Vi vil meget gerne at optoget får nye indslag, derfor skal der købes ind til det, og så er det dejligt at have midler til at gøre det for. Og 12.500 kroner er mange penge for os. Så stor tak til Spar Koldby, lyder det fra formanden for Borger- og Erhvervsforeningen.


- Vi vil gerne være med til at gøre en forskel her i lokalområdet. Det er baggrunden for at vi nu donerer et beløb til Koldby, lyder det fra Kristian Stærk, medindehaver af SPAR - Go Mad butikkerne i Thy.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste