Villy Rønns mange ansigter som ”frimærker” på det billede som Bodil Dahl (tv) og Ulla Boltz overraskede lederen af Solstrålen Thy. Foto: Ole Iversen
Mennesker

Hverdagshelten Villy fik uventet ekstra hæder

Stifter og daglig leder af værestedet Solstrålen Thy, Villy Rønn, fik en kæmpe overraskelse

26. maj 2021 kl. 12:52
Collagen er lavet af 36 fotos sponseret af pressefotograf Bo Lehm fra Det Nordjyske Mediehus. Foto: Ole Iversen Ole Iversen

THISTED: Villy Rønn, stifter og daglig leder af værestedet Solstrålen Thy fik ikke kun millionbøf tirsdag aften, da der var fællespisning i Solstrålen Thys lokaler i Skolegade i Thisted.

Der var nemlig også en kæmpe overraskelse til ”dessert”.

For en måned siden blev det offentliggjort at Villy Rønn sammen med fire andre nykårerede hverdagshelte i september kommer på rigtige frimærker.

Men det ville de to frivillige i Solstrålen ikke vente på og havde forberedt en overraskelse til den intetanende leder af værestedet.

I samarbejde med Det Nordjyske Mediehus’ lokale pressefotograf Bo Lehm og en bekendt grafiker i Viborg havde Bodil Dahl og Ulla Boltz fået lavet et billede med 36 af Bo Lehms forskellige fotos af Villy Rønn, taget ved et nyligt interviewet efter kåringen som årets hverdagshelt i Region Nordjylland.

Billedet er lavet som en collage af portrætter, delt op med prikker som takker i et frimærkeark og trykt på lærred.

En uventet gave til Villy Rønn, som takkede mange gange foran nogle af husets brugere, der var til den ugentlige fællesspisning.

- Vi synes at Villy også skulle have et minde fra os frivillige og brugere, siger Ulla Boltz, der sammen med Bodil Dahl står for overraskelsen.

Hun fortsætter:

- Det er slet ikke overraskende for os at Villy vandt kåringen som hverdagshelt. Han har hele sit liv involveret sig og gået forrest for folk der har det svært. Han er en ildsjæl der brænder for at lave socialt fællesskab for misbrugere, lyder det fra de to initiativtagere.

Frimærkeserien med de fem hverdagshelte er lavet af tegneserietegneren Thomas Thorhauge og kommer i et oplag på 4 mio. og udkommer 16. september.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu