Billede beskrivelse

Frederik vandt spritny bil: Den gamle øse kan nu sendes på pension

27. maj 2024 kl. 14.00

KOLDBY: Frederik Corell fra Koldby gloede en ekstra gang, da det gik op for ham, at hans nummer på lodsedlen fra Mors-Thy Lotteriet 2024 simpelthen var blevet udtrukket som vinder af hovedpræmien: En Dacia Sondero Essential 90 TCE til en værdi af 143.342 kroner.

Den glade vinder kunne knapt tro, at han nu pludselig kunne skifte den gamle slidte Corolla ud med en hel ny bil.

- Jeg har engang vundet en julekurv - ellers har jeg aldrig vundet noget i konkurrence, lyder det fra med et grin fra Frederik Correll fra Koldby.

- Jeg har i mange år støttet håndboldklubberne, der føder Mors-Thy Håndbold. (TIK Håndbold og HF Mors.red). Så vi kan få en ny Mads Hoxer, lyder det, før vinderen haster afsted til fodbold.

Frederic Corell er - udover at være heldig i lotteri - også en målfarlig angriber på Koldby-Hørdums førstehold.

Bilen er leveret fra Ejner Hessel i Thisted og med bilen fulgte ét års forsikring i Thisted Forsikring.

Årets lotteri havde i år præmier for et samlet beløb på 179.642 - i alt 50 præmier.

Overskuddet på lotteriet bliver omkring 70.000 kroner til hver af de to Mors-Thy moderklubber.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste