Billede beskrivelse

Fra København til Klitmøller: Sådan fik Nana et særligt job

13. juni 2023 kl. 10.02

THISTED: Limfjordsteatret er i disse dage ved at gøre børneteaterforestillingen "Platform:Live" klar til premieren, der finder sted på 15.-17. september på Horsens Teaterfestival.

Instruktør er Steen Nedergaard Haugesen, og skuespillerne på scenen er Pernille Nedergaard Haugesen og Asger Kjær.

Scenografen er Nana Andrea Tiefenböck, der har forladt København for en stund og fundet en lejebolig i Klitmøller, mens arbejdet står på.

Billede beskrivelse

31-årige Nana Andrea Tiefenböck er freelance-scenograf.

- Jeg så et jobopslag for projektet på min fagforbund, Danske Scenografers" hjemmeside. Så henvendte jeg mig til Steen Nedergaard Haugesen, der er kunstnerisk leder på Limfjordsteatret og fik jobbet, fortæller Nana Andrea Tiefenböck, der er datter af den dansk-tjekkiske journalist Ota Tiefenböck.

Hendes job slutter med udgangen af juni, hvorefter hun vender tilbage til København.

Billede beskrivelse

Nana Andrea Tiefenböck er uddannet fra Den Norske Teaterskole.

Hun har tidligere designet scenografier og kostumer til "Hexebeth" på Ramasjang og "En for Holdet" på DR Ultra.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste