Billede beskrivelse

Flemming fejrer 40-års jubilæum

22. juni 2025 kl. 14.00

THY: Den 1. juli markerer Flemming Frost, 59 år, 40-års jubilæum i Sparekassen Thy. 

Det fortæller Sparekassen Thy. 

Karrierevejen begyndte i 1985 som elev i afdelingen i Koldby og blev afsluttet i Thisted, hvor han derefter fortsatte som privatrådgiver. I 1990 skiftede han til erhvervsafdelingen i Thisted og arbejdede her som erhvervsrådgiver.

Siden 2001 har Flemming haft flere roller i den interne support, hvor han i 2016 blev leder. Denne stilling varetog han frem til 2021, hvor han overgik til IT-afdelingen som IT-konsulent – en rolle, han stadig bestrider.

Ved siden af det daglige arbejde har Flemming i mere end 13 år spillet en aktiv rolle i Finansforbundet. Han har blandt andet været både næstformand og formand for kredsbestyrelsen samt medlem af hovedbestyrelsen.

Flemming er født og opvokset i Thisted, hvor han stadig bor – nu i Østbyen – sammen med sin hustru Annette. Parret har to voksne børn. Fritiden bruges på familie, hus og have samt gåture, golf og træning i fitnesscenter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste