Fjordland hylder Henny Bjerregaards imponerende indsats
THISTED: Den 20. april 2024 kunne Fjordland med stolthed fejre Henny Bjerregaards 25-års jubilæum.
I løbet af disse år har Henny Bjerregaard med sin dedikation og arbejdsomhed været en uundværlig del af planteavlsafdelingen i Thisted og været drivkraften i at få bundet trådene sammen i en travl hverdag.
De fleste, der er i berøring med afdelingen, har gennem årene oplevet at blive forstået og hjulpet videre og fået en udfordring løst takket være Henny Bjerregaards indsigt og vedholdenhed.
Hele Fjordland takker for indsatsen gennem årene og ønsker Henny Bjerregaard stort tillykke med jubilæet.