Billede beskrivelse

En gang mere: En bilfuld varer fra Østerild til Ukraine

09. marts 2022 kl. 13.53

For syv dage siden tømte købmand Mathias Paaske fra Min Købmand Østerild hylderne for Ukraines flygtninge. Nu gør han det igen - denne gang sammen med kunderne.

Siden er 10.000 kroner blevet indsamlet ved kassen. Det er foregået ved, at kunderne har hævet over det, de skulle betale for indkøbet og puttet flotte beløb i indsamlingsbøssen. Det samlede beløb som købmanden har toppet med et par tusind ekstra og købt varer for til indkøbspris til Ukraine.

- Vi har købt det, som vi ved, der er brug for. Bleer, hygiejneartikler til kvinder, ris og pasta i store mængder, majs og tun på dåse, kager, knækbrød, chokoladebarer, babymad, slik, kaffe og noget håndkøbsmedicin. Det er blevet til flere paller af varer til en værdi i butikken på omkring 20.000 kroner, siger Mathias Paaske.

Billede beskrivelse

Resten af ugen

Varerne er blevet afleveret hos de ukrainere, der bor i Østerild, nemlig Roman Alla og Roman Borey. De vil sørge for, at det når frem til ukrainerne ved Polens grænse.

Billede beskrivelse

Købmandsbutikken i Østerild forsætter indsamlingen af støttebeløb til Ukraine resten af ugen. Så måske bliver der et læs mere til den krigshærgede befolkning. Herefter er indsamlingen stillet på stand-by for denne gang.

- Men hvem ved, hvordan det udvikler i Ukraine - måske bliver det nødvendigt, at vi igen skal støtte, lyder det fra Mathias Paaske.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste