Billede beskrivelse

En epoke er slut: Madsens Bageri i Snedsted lukker

21. oktober 2022 kl. 17.59


Et af Thys populæreste familiebagerier lukker 11. december. 

- Efter 94 år, 3 generationer og 22 af årerne som vores bageri, er det med tårer og kæmpe sorg at vi lukker vores livsværk Madsens bageri, lyder det fra bagerparret Gitte og Ulrik Madsen.

- Da vi desværre ikke har fundet en køber, som vi havde håbet på , har vi efter nøje overvejelser kommet frem til at det er slut.

Bagermester Ulrik er slidt efter de forhenværende år med konstant overarbejde på grund af manglen på arbejdskraft og travlhed.

Det sidste år har været uden fridage og som ægtemand, far til 3 og ven, må man stoppe op og vurdere om den pris kroppen betaler er det hele værd.

- Vi ville aldrig have haft en forretning som Madsens bageri uden vores fantastiske kunder fra nær og fjern der altid har støttet os og spredt de gode ord, siger parret. 

- Hvor er det trist , at vi ikke skal betjene jer mere.

Takker ansatte og samarbejdspartnere

Bageriejerne retter derudover en kæmpe tak til samarbejdspartnerne, som har set potentialet i brødet og spredt den udover hele Thy.

- Tusind tak til vores fantastiske ansatte gennem alle årerne, som har været med til at føre Madsens bageri i en god retning. Vi er alle en stor familie. Det har været en fantastisk rejse og vi er stolte over at kunne sige, at vi altid har gjort vores bedste.

- Vi har vægtet servicen og kvaliteten højt i vores gamle familieopskrifter uanset om det var pebernødder til jul, håndværkere til morgenmaden eller bryllupskagen til en uforglemmelig dag. Vi stopper på toppen, siger parret.

Hvad fremtiden bringer er uvis, men de kan understrege, at de fortsat vil bo i Snedsted.

- Minderne og historierne fra en fantastisk tid vil for altid leve i os, som de vil i vores børn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste