Billede beskrivelse

Ellen Haugaard Nielsen og Eigil, Tilsted

- Vi savner allermest at kunne mødes med nogle venner på golfbanen

14. februar 2021 kl. 13.56

TILSTED: - Vi savner allermest at kunne mødes med nogle venner på golfbanen. Og så skulle vi have været en tur sydpå til solen og varmen. Det har vi altid glædet os til - men det bliver ihvertfald ikke i dette forår - allertidligst til efteråret.

Vi trænger til at komme ud. Og vores onsdags seniormotion og fælleskab i Thy hallen er også sat på standby.

Vi håber snart at dagligdagen bliver normal - men det lyder ikke for godt.

Vi er spændte på vaccinen, som vi nok begge skal have i marts.

Ellers glæder vi os over vore lange gåture. Dem gik vi tidligere på golfbanen. Nu går vi seks-otte km. to-tre gange i ugen. Det nyder vi, og går tit fra Tilsted ind til Thisted by.

Vi har en datter i Skive, som vi har besøgt. Vi har også en datter i Roskilde - der tør vi slet ikke køre over.

Coronaen har ihvertfald lært os at vi skal mere ud i naturen, og så skal vi selvfølgelig spritte af og vaske hænder. Det bliver nok en ny naturlig hverdagsting.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste