Lene Nørgaard og Thomas Kold valgte Vorupør frem for Spanien - for at åbne hotel og restaurant - det har de ikke fortrudt. De kan nu se tilbage på en rigtig god første sæson for Restaurant og Hotel Havbadet.
Mennesker

Den første sæson for Hotel Havbadet har været ganske god

27. marts åbnede Hotel Havbadet ved landingspladsen i Vorupør. Selv om de første par måneder blev ramt af corona og restriktioner, så blev den første sæson rigtig god for indehaverparret Lene Nørgaard og Thomas Kold

29. oktober 2021 kl. 08:53

- De to første måneder var trælse. Men fra maj gik det strygende. Værelserne var fuld booket fra dag ét og helt hen til efterårsferien. Interessen for at leje vores 18 værelser har været hektisk.

Vi har allerede mange bookinger inde for næste sæson - flere gæster har genbestilt det værelse, de boede i, fortæller Thomas Kold og fortsætter: Også når det gælder restauranten har vi haft forrygende travlt. Folk væltede ind.

Vi havde vores koncept med fokus på gode danske retter. Det kunne gæsterne lide. De mest populære retter fortsætter på menukortet og nye vil komme til næste sæson. Der skal hele tiden være noget nyt spændende på menukortet, lyder det fra Thomas Kold, der glæder sig over, at de lokale har været flinke til at besøge Hotel Havbadets restaurant og også benytte hotellet til private arrangementer.

- Vi har haft konfirmationer, bryllup og guldbryllup. Vi har også haft æren af at et par blev viet i selve restauranten - med udsigt over Vesterhavet, lyder det.

Også når det gælder arrangementer, har der været rigtig flot opbakning. - Vi havde fuldt hus til koncerterne med Michael Carøe og Band, og til Anders Blichfeldt samt til vore to standup-shows med Torben Chris og Lindy. Vi kommer med nye shows henover sommeren. Også Carøe og Blichfeldt vender tilbage i 2022. Så folk kan godt begynde at glæde sig, lyder det fra indehaverne af Hotel Havbadet.

Det eneste i konceptet der bliver lavet om, er at VØ-baren bliver omdannet til cafe.

- Der var i perioder rigtig godt gang i den i baren. Men ikke nok til at drive den videre. Nu indretter vi en cafe i lokalerne. Det bliver godt, siger Thomas Kold.

Med sæsonen der går på held venter Hotel Havbadets julefrokostaftener - med levende musik og stor julebuffet.

20. november og 27. november - begge med musik af Mygind Duo. Her er der stadig lidt billetter tilbage.

Mens 10. december med MD Duo er udsolgt.

Nu glæder Lene Nørgaard og Thomas Kold til en noget roligere sæsonafslutning med fridage med også med weekend-åbent fra 20. november og resten af året.

Den store sæsonnåbning af Hotel Havbadet bliver i Påsken. Men der holdes også åbent i uge syv og uge otte.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu