Billede beskrivelse

De hoppede og sprang i Hanstholm og satte ny rekord

18. februar 2023 kl. 07.00

Vinterferien er lig med hop og rul for hele familien. Den mangeårige tradition, at ferie er lig med aktivitet i den svedige ende, blev godt og grundigt bekræftet, da 395 børn købte billet. 

Det er det største antal nogensinde til vinterhop i Hanstholm.

Successen glæder de frivillige, der havde lagt mange kræfter i dagen for, at børnene og deres familier skulle have en god aktivitet i vinterferien.

- Det er bare fedt, når folk bakker op om det arbejde, vi gør. Og det er skønt, at børnene tydeligt har en fantastisk dag, lyder det fra tovholder Christina Loop, der stod i spidsen en stor flok frivillige.

Billede beskrivelse

Også efterårsferien

Med den opbakning, så er hoppedagen en fast vinterferie-begivenhed, som børnefamilierne ser frem til, og som de sætter af i kalenderen måneder før.

Billede beskrivelse

- Vi har også fundet ud af, at det er en god ide, at dagen er for både store og små børn. Derfor har vi indrettet den gamle hal med forhindringsbane og løbehjulsbane, hvor de små kunne lege i fred og ro, lyder det fra Christina Loop.

Billede beskrivelse

Hun kan fortælle børnefamilier, at de godt kan sætte kryds i kalenderen onsdag i efterårsferien uge 42.

Her bliver der igen hop og legedag i Hanstholm.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste