Billede beskrivelse

Daglig leder ansat til erhvervsnetværk i Thy

Cheffrisør Ulla Hyldgaard fra Thisted bliver daglig leder af Revision Limfjords erhvervsnetværk i samarbejde med Jeanette Kilde, der også leder Salling Banks erhvervsnetværk

15. juli 2020 kl. 08.15

THISTED: Revision Limfjords erhvervsnetværk i Thy har siden starten i sommeren 2019 oplevet stor interesse fra erhvervslivet, fremgår det af en pressemeddelelse fra firmaet. Der kommer ny medlemmer til hver uge, og nu har netværkskoordinator Jeanette Kilde fået hjælp til den daglige ledelse fra Ulla Hyldgaard, som til dagligt også er cheffrisør hos Karma Frisør i Thisted.

Jeanette Kilde leder også Salling Banks erhvervsnetværk i Nykøbing Mors, Skive, Vinderup og snart også Viborg, så hun har derfor indgået aftalen med Ulla Hyldgaard, der skal være daglig netværkskoordiantor i Thy og bl.a. stå for morgenmøder og andre arrangementer:

- Jeg synes, det er vigtigt for mine medlemmer, at det er et kendt ansigt, de møder som daglig leder, og det kan jeg stå inde for. at Ulla er, fordi hun selv har været et aktivt medlem i netværket, siger Jeanette Kilde og fortsætter:

- Det er også vigtigt, at det er en person, som kan koordinere de rette medlemmer, kan holde tungen lige i munden og være en god ordstyrer - og det kan Ulla uden tvivl.

Salling Banks erhvervsnetværk og Revision Limfjords erhvervsnetværk drives på samme måde med samme mål og værdier:

- ’Jeg kan tydeligt mærke på erhvervslivet, at der er brug for et stærkt og solidt erhvervsnetværk, hvor ledere, iværksættere og selvstændige kan dele deres viden, bekymringer, muligheder og udfordringer med andre erhvervsfolk fra samme eller andre brancher. Til hvert morgenmøde, jeg holder, har jeg et emne klar som mødets udgangspunkt, og jeg kan tydeligt mærke på mine medlemmer, at de rent faktisk får værdi med fra møderne. De åbner sig og fortæller fra egne erfaringer, men de tager også erfaringer og muligheder med tilbage til deres arbejdsplads. Jeg er sikker på, at denne type møder gør medlemmerne til bedre ledere, både personligt og professionelt, siger Jeanette Kilde.

Nærmere på: www.kildeconnect.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste