Claus sendte flaget til tops i blodbanken af en ganske særlig grund
Onsdag var der lutter glade smil, kagen var stillet frem, og flaget var til tops i blodbanken i Thisted.
Claus Leolar fra Sennels har siden 1988 været trofast bloddoner, og onsdagens tapning var speciel.
Det var nemlig gang nr. 100, han var inde for at afgive blod, og for Claus er det noget helt særligt at at få lov at være bloddonor.
- Jeg er vokset op med, at man er bloddonor. Min far var det og nåede også 100 gange. Nu når jeg det. Det gør det til en ære, siger jubilaren.
Sjældent stentøj
Han glæder sig altid til det lille afbræk i dagligdagen, som det er at besøge blodbanken. I Thisted er der altid en god stemning, og man føler sig meget velkommen.
- Det helt naturligt for mig at afgive blod, og jeg vil opfordre flere til at melde sig. For der brug for blod, fortæller donorjubilaren.
Claus Leolar har modtaget et af de sjældne stentøjspelikaner, der er designet af kunstneren Hanne Grut.
Stentøjet har siden 1977 været uddelt og kun til 100 gangs donorjubilarer.
- Den får nu en plads hjemme. For den er jeg stolt over at have fået lige - som min far fik den. Den symboliserer noget godt - at være bloddoner, lyder det.
Brug for flere
Blodbanken Thisted har omkring 2500 donorer, og når en donor passerer et jubilæum, er det noget, der fejres behørigt.
- Det er da lidt af en festdag. For det er stort at blive 100 gangs-donor. Det tager mange år. Man må højest afgive blod fire gange årligt, så det vidner om trofasthed overfor blodbanken. Derfor fejrer vi det med “champagne”-kage og en gave til jubilaren, fortæller bioanalytiker Lone Kjeldtoft.
Selv om det har været en succes for Blodbanken i Thisted at finde nye donorer de sidste par år, og at man nu er oppe på 2500 donorer i korpset, er der stadig brug for, at flere melder sig.
- I Thisted tapper vi kun fuldblod i modsætning til eksempelvis Aalborg, der mest tapper til plasma. Derfor er der meget brug for fuldblod rundt i hele region Nordjylland. Så meld jer endelig, lyder budskabet fra Lone Kjeldtoft, der fik æren at tappe Claus ved hans tapninger. 100.
Bloddonerne fejres ikke kun ved 100 gange blod. Der er anerkendelse og gave ved 10, 25, 50, 75, 100, 125, 150 175, 200 og 300 gange.