Billede beskrivelse

Brian er til mere end politik: Åbner lagersalg i Snedsted

Kommunalpolitikeren Brian Nielsen fra Nye Borgerlige i Thisted har mange jern i ilden. Nu har han åbnet Thy Lagersalg i Snedsted. Håbet er, at ham og hans kone kan bestyre lagersalget til daglig.

18. februar 2023 kl. 14.00
Opdateret kl. 14.28

SNEDSTED: Politiker, soldat, motorcykelentusiast og nu også ejer af et lagersalg i Snedsted. Brian Nielsen har haft travlt op til 17. februar, hvor han åbnede sin nye forretning, Thy Lagersalg. 

- Det har altid været en drøm om at kunne starte noget op, og kan man så få det op og køre sådan, at måske konen kan komme til at gå her fast, det ville da være fint, fortæller Brian Nielsen.

Forskellen på Brian Nielsens lagersalg og en genbrugsbutik er, at hos lagersalget er tingene ikke brugt. Derfor vil han hellere sælge dem for en slik og en slant, fordi det er bedre end, at de bliver smidt ud.

Ind og ud

Idéen opstod da Brian Nielsen tog med sin kone på markedet for at finde ting og sager. Alle hans varer kommer derfor fra markeder i hele Nordjylland, sammen med konkursbo og restpartier.

Hans motto for lagersalget er hurtigt ind og hurtigt ud.

- Jeg har en idé om, at varerne max må være her i tre måneder, så skal de være udsolgt. Og der må helst ikke være ret mange efter en måned, siger Brian Nielsen.

Brian Nielsen fik nøglerne til lokalerne i sidste weekend, og har derfor haft travlt med at gøre klar til åbningen af Thy Lagersalg på Hovedgaden i Snedsted.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste