En 28-årig mand blev natten til lørdag stukket ned i Thisted.
Livet her

Knivstik ved værtshus: 25-årig er nu varetægtsfængslet

Skænderi på værtshus udviklede sig, og 28-årig mand måtte efter knivstik skadestuebehandles i Aalborg

18. marts 2023 kl. 09:00

Opdateret 21/3: Artiklen er opdateret med information om, ved hvilket værtshus, knivstikkeriet fandt sted

THISTED: En uoverensstemmelse på Bondestuen på Østerbakken i Thisted udviklede sig natten til lørdag dramatisk.

To mænd var omkring kl. 01.40 kommet op at toppes på Bondestuen, hvor en uenighed førte til håndgemæng, og en 25-årig mand trak en kniv og stak en 28-årig mand i venstre side af maven. Knivstikkeriet fandt sted på Østerbakken udenfor værtshuset.

Den 28-årige, der er fra lokalområdet, blev kørt til Aalborg Universitetshospital.

- Han er udenfor livsfare, oplyser Ole Vanghøj, vagtchef for Midt- og Vestjyllands Politi. 

Den 25-årige gerningsmand, som ikke er fra lokalområdet, er sigtet for kvalificeret vold. Lørdag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Se også
56-årig gik amok mod dørmand og betjent
Annonceret indhold

Nyeste