Billede beskrivelse

Sweethearts, Haugaard og DJ: Duo er klar til årets brag af en julefest

25. september 2023 kl. 19.31

De er blevet kaldt Danmarks partyorkester nr. 1 og sikker leverandør af fest-performance fra øverste hylde. 


25. november går det legendariske rock-pop-orkester Sweethearts på scenen i Thyhallen med Pernille Højmark i forgrunden til årets julefest med deltagelse af op til 1000 glade gæster.

Udover Sweethearts er Jakob Haugaard på som underholder og konferencier, og DJ Julemand fylder pauserne ud. 


Det er Hotel og Restaurant Havbadet i Vorupør, der står bag “Thys største og sjoveste julefrokost.”


- Vi vil gerne lave julefrokost-festen i en ny udgave.
Hvor det selvfølgelig handler om god mad og god musik - men også om at have det sjovt, danse, synge og blive underholdt.
Hvorfor gå efter det traditionelle, når man kan give den fuld gas med noget af det allerbedste bedste underholdning i Danmark, lyder det fra Lene Nørgaard og Thomas Kold, der er indehavere af hotellet ved landingspladsen i Vorupør. 

Parret arrangerede også julefest i 2022 med Kandis og Anders Birkow. Men i år skal den have endnu mere gas med et af Danmarks mest kendte festorkestre.

 Garanterer en fest


De to indehavere har selv oplevet Sweethearts, og de garanterer, at der venter gæsterne en fest, som de sent vil glemme.

- Pernille Højmark og Sweethearts fyrer den bare maks af. Hun er forrygende, sjov og farverig og kommer med garanti helt ud over scenekanten, lyder det. 


Menuen kommer til at bestå af lækker julemad, som er lavet af kokken på Restaurant Havbadet. 


- Det bliver tiptop. Smørstegte rødspættefileter, tarteletter, lækre sild og alt hvad der hører til en flot vellavet julebuffet, fortæller Lene Nørgaard.

Billede beskrivelse

Hun står for hyggen i den store Thyhal, som udvides til dobbelt størrelse til festen og pyntes med nedsænkede lamper og flotte bagvægge, så hyggen skal blive i top. 


Billetsalget er godt i gang og over 300 billetter er allerede væk til firmaer, personaleforeninger og private. 
Billetter købes på billethavbadet.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste