
Succes med familiefisk til døren: Hanstholm-firma gearer op
I knapt tre år har Hanstholm Auction Buyer arbejdet på at levere frisk fisk til fordøren nemt og til en fornuftig pris.
Ved at man abonnerer på ugepakker eller bestiller via webshop, er det lykkedes at lave et koncept, hvor de fordyrende mellemled, er fjernet.
Dermed får kunden torskefileterne, rejerne eller laksen til en rigtig god pris.
Fisken kan leveres, men kan også afhentes på Nordre Strandvej 62, hvor de bestilte fiskeordrer pakkes. Den måde at købe fisk på har kunderne taget rigtig godt imod.
Hundredvis af pakker ryger hver uge afsted – på vej til familier i hele Nordvestjylland og også resten af Danmark.
Det er lykkes uden at der er brugt mange penge på markedsføring. Den er mest sket ved, at kunderne har spredt budskabet om Hanstholm Auction Buyers til venner og bekendte, og derved er kunderne kommet i en lind strøm, fortæller ejer Johnny Bækkel.
Ny ansat
Nu gearer manden bag det hele op og har ansat Aneka Ramskov til at stå for markedsføring, kundekontakt og administration.
- Vi har omkring 50 forskellige slags fisk og skaldyr, som kunderne kan bestille. Vi har ugetilbud og opskrifter. Vi har mange abonnementskunder, der skal serviceres og der skal mere skrue på Facebook. Derfor har jeg ansat Aneka som ansvarlig for den del. Så jeg kan bruge tiden på at skaffe kunderne god og billig fisk fra Hanstholm Fiskeauktion, lyder det fra Johnny Bækkel, der i en årrække har opkøbt fisk for fiskeeksportører og derfor kender markedet på auktionen i Hanstholm særdeles godt.

Det kommer hans kunder til gavn, når der er gode køb at gøre på auktionen.
Fisk på abonnement
Ude i kølerummet står flamingokasserne med ugepakkerne stablet og klar. I denne uge er det flotte hvilling-fileter der er i.
- Kunder abonnerer på ugepakken, som der hver uge er en ny slags fisk i. Én portion er omkring 800 gram fisk. Det kan blive til to måltider for en normal familie. Prisen er godt 100 kroner. Alt klares via MobilePay.

- Derudover kan man bestille de mange forskellige slags fisk og skaldyr, vi har i via vores webshop, fortæller Johnny Bækkel, der i øjeblikket får mange nye kunder.
Det sker ved, at hver kunde der køber, får en gratis spand rejer, hvis man skaffer en ny kunde. Ugens tilbud i denne uge er i øvrigt store pil-selv”Polar-rejer” fra Grønland til kun 79,- kroner.
Hanstholm Auction Buyer flytter snart til nye kontorlokaler midt på Hanstholm havn på Kai Lindbergsgade 69.