Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sport, hygge og fællesskab: Heidi's genåbner efter stor renovering

08. maj 2026 kl. 11.02
Opdateret kl. 12.10

THISTED: I 11 år har Heidi's Bier Bar været synonym med fest, Jägerbombs og store fadøl i Thisted.

Og sådan vil det stadig være.

Men nu tager det populære sted et markant skridt i en ny retning.

Den største renovering siden åbningen i 2015 er netop ved at være afsluttet - og med den følger et tilbud om en helt ny måde at gå i byen på.

- Der sker hele tiden ændringer i gæsternes lyst. Lige nu handler det meget mere om fællesskab, hygge og den gode fredagsøl. Folk gider ikke længere kun druk, lyder det fra venue manager Rebekka Vegeberg og distriksleder Matti Landbo fra Rekom Group, der står bag stedet.

Som en del af forvandlingen introducerer Heidi’s nu en række nye aktiviteter.

Gæsterne kan blandt andet samles om dart, PlayStation, brætspil, photobooth og forskellige sociale spil.

Der er endda også kommet en klassisk klomaskine med fede præmier.

Målet er klart - at skabe et sted, hvor man ikke kun kommer for at drikke, men for at være sammen.

- Vi vil gerne ramme bredere. Både de unge - men også de lidt mere modne gæster, siger de.

Billede beskrivelse

Bliver også sportsbar

Samtidig får sport en langt større rolle. 

Fremover vil store sportsbegivenheder blive vist på både skærme og storskærm - fra Champions League og Superliga til Formel 1, dart og håndbold.

- Vi vil hurtigt kunne rykke, når der er store kampe, så folk kan samles om oplevelsen. Og vi vil også skabe fangrupper så stemningen kommer helt i top, forklarer de.

Allerede fra juni lanceres endnu et nyt tiltag - sommerfredagsbar.

Her åbner Heidi’s allerede klokken 15, så folk kan kigge forbi direkte efter arbejde og tage hul på weekenden i mere afslappede rammer.

Ambitionen er at skabe et mødested for hele Thy-Mors-området - på tværs af alder og interesser.

Genåbningen finder sted i dag den 8. maj klokken 21.

Det markeres, som man kender det fra Heidi’s - fri fadøl den første time.

Og resten af weekenden kan gæsterne få fadøl til 20 kroner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste