Den præmiere gourmetpizza hos restaurant Porto har nu fået et navn, kåret af Ligeher.nus læsere. Nu vælter gæsterne ind for at sætte navnet i den nye stenovnsbagte gourmetpizza. Arkivfoto.
Mad & Drikke

Restaurant blæst omkuld af nysgerrige kunder: - Det er helt vildt

13. maj 2022 kl. 06:30

Konkurrencen om navnet på Restaurant Portos nye gourmetpizza er afsluttet. Vinderen blev Helle Forsingdal Hørup.

Helle foreslog ”Maestro” som navnet på den pizza, som bragte Restaurant Porton på præmiepodiet i konkurrence med pizzabagere fra hele landet ved årets Food Expo i Herning.

- Der kom rigtigt mange gode forslag ind ved konkurrencen på Thy-Mors ligehernu.dk. Vi har set og overvejet alle forslag. Men vi valgte ”Maestro” - fordi det klinger godt. Og så kan man jo godt kalde det jo en mesterpizza. Så Maestro blev det nye navn, fortæller Figo Stanikzai, inderhaver af restaurant Porto.

Han kan iøvrigt fortælle, at interessen efter både konkurrencen ved Food Expo, som betød eksponering i TV-Midtvest og konkurrencen i Thy-Mors ligeher.nu har nærmest blæst restauranten omkuld.

- Det er helt vildt. Alle vil smage den nye pizza, og det har betydet en fordobling af salget af pizzaer. Vi har haft mange aftener, hvor vi har måtte melde udsolgt. Her senest til Mors Dag, hvor 150 gæster var inde og spise - næsten alle ville smage Maestro-pizzaen. Her måtte vi desværre sige nej til rigtigt mange, der ikke havde bestilt bord. Mange har virkeligt fået øjnene op for vores restaurant og stenovnspizzaer lavet ved ild fra løvtræ fra Thy, siger indehaveren.

Efter succes med Maestro, har Figo Stanikzai fået blod på tanden.

- Det har givet mig endnu mere lyst til at opfinde nye pizzaer. Jeg vil gerne prøve at udvikle nye pizzaer med lokale smage. Både en særlig Thyudgave af margherita. Men også en med lækre fiskestykker fra Hanstholm. Og jeg påtænker da at præsentere dem ved Food Expo om to år, hvor jeg naturligvis går efter sejren, lyder det fra Figo Stanikzai.

Maestro-pizza har man kunne bestille siden april, men fredag kommer den på det nye menukort hos restaurant Porto.

Ved konkurrencen på Thy-Mors ligeher.nu vandt Helle Forsingdal Hørup fem Maestro-pizzaer, da hun kom med det bedste navn.

Blandt alle de mange der deltog, men som ikke ramte det rigtige navn, var der to gourmetpizzaer på højkant.

De blev vundet af Linda Kortegaard.

Annonceret indhold

Nyeste