Pizzamands gode ide trak hundredvis forbi
ØSTERILD: Køen ved Østerild Pizzeria var lang, da indehaver Hashem Bago tirsdag eftermiddag delte gratis pizza ud til alle, der dukkede op til hans lille giv-væk halve time i anledning af, at han har haft pizzeria i Østerild i 17 år.
Og rigtig mange kom forbi.
Anslået 200 kiggede forbi og fik bekvemt ordnet aftensmaden, og de spiste ikke færre end 496 slice pizza - vel og mærke de store skåret af 62 familiepizzaer.
Men ikke alle kom kun for den gratis pizzaens skyld. Nogle have gaver med, og mange ville gerne takke den glade pizzamand. Og det var ikke kun for hans gode pizzaer. I 17 år har Østerild Pizzeria leveret tusindvis af pizzaer og god grillmad til lokalområdet.
Pizzamester Hashem Bago er meget taknemmelig for den opbakning hans familie har fået de mange år, siden han overtog byens pizzeria og grill.
- Vi er da glade for pizzamanden i vores by. Det er dejligt, at han er blevet her i så mange år. Det er ikke så almindeligt. Nu er han en fast del af Østerild. Og så laver han ikke kun gode pizzaer. Han er også en flink mand - altid i godt humør, lyder det fra Mona Rægaard, der var forbi med en æske chokolade.
Hashem Bago havde været på siden klokken 9.00 for at gøre klar og forbage en masse familiepizzaer til det forventede rykind.
At der kom så mange var ikke helt sikker på. Men glad for at der gjorde - at så mange tog imod hans lille gave til byens og området borgere.
- Jeg er glad og taknemmelig. Jeg kunne mærke varmen fra folk i Østerild. Tusind tak for det, lød det fra Østerilds Pizzamand, der på grund af det store rykind, holdt et kvarter ekstra åbent, så alle kunne få sig en slice pizza eller to - med drikkevarer.