Billede beskrivelse

Nordens bedste pizzaer kåret: Topplaceringer til kok fra Thy

19. februar 2024 kl. 16.02
Opdateret 20. februar 2024 kl. 10.50

Pizzakokke fra hele Norden har netop deltaget i konkurrencen om, hvem der bagte Nordens bedste pizzaer.

Fra Danmark deltog også Faridoon “Figo” Stanikzai, inderhaver af restaurant Porto. Han kunne rejse hjem med guldmedaljer og flere podieplaceringer i kufferten.

Godt 100 pizzakokke deltog, og de bedste gik videre til de seks finalekonkurrencer.

Restaurant Portos “Gourmet Pizza” tog guld og blev kåret som den mest velsmagende pizza i hele Pizza Champion Cup 2024-konkurrencen.

Billede beskrivelse

Men dommerne, der blandt andre talte den kendte danske topkok Gorm Wisweh, kunne lide flere af Portos pizzaer.

Det blev til bronze i kategorien "Best of the best” - (Michelin Standard Pizza), og det blev også til bronze i “100% plant based pizza chef 2024 vio life”.

Endelig var der også sølv til pizza-kokken fra Thisted i “Nordic freestyle acrobatics 2024”.

"Figo" Stanikzai deltog også i 2022 i en konkurrence. Dengang i DM i pizza.

Her hev han også en bronzemedalje hjem til Thy for sin gourmetpizza.

Den pizza er nu den mest solgte i restauranten.

Billede beskrivelse

For "Figo" Stanikzai er det ikke kun for sjov, at han deltager i prestigekonkurrencer - senest i Stockholm til Sveriges største fødevaremesse.

- Det er da fedt at få lov at vise frem, hvad vi serverer i Thisted. Men det handler lige så meget om at se, hvad der rører sig. For jeg vil gerne udvikle Portos pizzaer. Prøve nye ideer af. Og det da med en vis spænding i maven, at man deltager i det hårde selskab. Men heldigvis gik det jo rigtig godt. Gorm Wisweh var ihverfald ret interesseret i min vinderpizza, Han var forbi og smage den flere gange og spurgte ind til hvordan jeg komponerede den, fortæller "Figo" Stanikzai.

Billede beskrivelse

De fintsmagende dommerkokke kunne lide pizzaerne fra Thy. Snart kommer kunderne i Thy til at opleve nogle af de nye pizzaerfaringer fra Stockholm på menukortet.

- For vi vil gerne udvikle vores menukort og tilbyde kunderne spændende nyt på tallerkenen, lyder det fra guldpizza-kokken fra Thisted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste