
Konkurrencen er i gang: Chokoladekurven kæmper om at blive Danmarks bedste ishus
Hos Chokoladekurven i Thisted er man i den grad kommet i forårs humør.
Det er ikke kun fordi, at solens lune stråler nu markerer, at issæsonen er på spring. Men mest fordi butikken, der er den eneste i Thy, der hver dag laver håndlavet is, er blevet nomineret i kampen om at blive Danmarks bedste ishus mod 150 ishuse over hele landet.
- Vi vidste slet ikke, at nogen havde nomineret os. Vi opdagede pludselig, at vi dukkede op i ”Opdag Danmark”s konkurrence. Det blev da glade for og er megastolte over. Tænk sig, hvis Thy kom på ”islandkortet” med Danmarks bedste ishus, og vi kan vise os frem på den måde. Det ville da bare så stort - en drøm, siger Pernille Tophus Larsen.

- Vi er da også ærlige at sige, at vi synes, at vi sagtens kan blive Danmarks bedste ishus. For vi er den eneste i Thy der laver hjemmelavet, håndrørt is som italiensk Gelatto. Det er ren kvalitet, lavet på Thise Jersey-letmælk og lækkert tilsæt, som eksempelvis ægte Amarena kirsebær.
- Hver dag laver vi frisk is - flere gange ud over dagen. Og vi sælger faktisk meget is - også til fester, fortæller Pernille Tophus, der nu er spændt på at følge konkurrencen.
Slutter på tirsdag
For straks fra starten rykkede Chokoladekurven klart i spidsen af SMS-konkurrencen. Fredag morgen lå ishuset i Vestergade klart i spidsen med 1573 SMS-stemmer foran Vaffelhuset i Kerteminde med 870 stemmer.
- Konkurrencen er jo ikke noget, vi må eller vil blande os i. Men det er da til at blive stolt over, at så mange allerede har bakket os op, siger Pernille Tophus.
Man finder konkurrencen, hvor man kan stemme på https://www.opdagdanmark.dk/danmarksbedsteishuse. Og SMS-konkurrencen slutter 11. april kl. 10.00.