Den Gamle Slagter løb atter med sejren i kampen om området bedste blodpølse. Til højre Poul Erik Tarp, formand for Blodpølsens Venner, der arrangerer dysten.
Mad & Drikke

Kampen afgjort: Sidste års vinder gør det igen

25. november 2022 kl. 11:54

En blodpølse skal røres med ”følse”. Det har slagtermester Michael Vangsgaard gjort igen, og naturligvis smagt til undervejs.

Nu har han atter lavet årets bedste blodpølse. En hård dyst dyst mellem slagterne i Thy og Mors.

Torsdag modtog han det ærefulde diplom til ophængning i slagterbutikken i Vestergade. Den blev overrakt af formanden for ”Blodpølsens Venner” Poul Erik Tarp.

Blødpølsekonkurrencen blev afgjort af medlemmernes smagsløg ved den nyligt afholdte generalforsamlingen i den ærværdige forening. Den blev afholdt 23. november i Thisted Bryghus.

En god jule-blodpølse laves efter en hemmelig opskrift med masser af kærlighed og med smagning undervejs.

Fem slagtere i duel

Fem blodpølser deltog i dysten. Det var fra: Vorupør Slagter, Spar på Iversensvej i Thisted, Møllevejens Slagter i Thisted, Erslev Slagter på Mors og Den Gamle Slagter i Thisted.

Michael Vangsgaard fortæller, han fremstiller blodpølser med kærlighed og gode smagsløg.

Selv om det er de samme ingredienser fra gang til gang, så skal pølsens altid smages til, fordi det er mad. 

På generalforsamlingen blev Poul Erik Tarp genvalgt som formand. Der var nyvalg på kassererposten -den gik til Bo Birkly. Slagtermester Charles Knudsen blev valgt til bestyrelsen

Annonceret indhold

Nyeste