Hurup som turiststed: Udviklingschef kommer forbi
Mandag den 19. februar indbyder KLUB 91 til foredrag ved udviklingschef Mai Manaa om Hurup som turiststed. Mai Manaa arbejder med udvikling af Nordvest turistområde.
Det fortæller foreningen i en omtale.
Der er sket meget de seneste år i og omkring Hurup. Trolden blev sat op i Ashøje, hvor børnefamilier nu boltrer sig. Der er startet Kunsthal i gågaden, og svømmehallen trækker gæster fra hele Sydthy. Mai Manaa er begejstret for den aktivitet. Hun vil fortælle om Hurups potentialer, fortæller Klub 91.
I KLUB 91 er alle velkommen. Hurup KFUK og KFUKs seniorklub har eksisteret i 33 år og byder ind til den sidste forårssæson. KLUB 91 lukker i april 2024.