Billede beskrivelse

Højt skum i gågaden: Børnene stod i kø for at springe ud i det

18. oktober 2023 kl. 20.13

Efterårsferie er lig med opfindsomme og sjove oplevelser for børnene. Hos Chokoladekurven blev der udenfor forretningen sprøjtet tyk skum ud i lange baner.

Børnene kunne sammen med deres forældre eller bedsteforældre få lov selv at lave deres helt egen Halloween-flødebolle helt fra bunden.

Billede beskrivelse


- Det er sjovt at lave en flødebolle, og noget alle kan. Udfordringer er at få den til at ligne en flødebolle. Så det er noget børnene kan lide. Og det er populært - se den kø, lyder det fra souschef hos Chokoladekurven Emma Gregersen, der havde fundet på aktiviteten, der krævede en del ekstra arbejde, når det foregik udendørs i køligt vejr. 


Billede beskrivelse

Ikke mindst med at få holde den orange appelsin-chokolade, som flødebollen skal dyppes i, lun og let flydende.
Børnene kunne selv presse den tykke skum ud på flødebollebunden. Men dypningen af den skrøbelige skumbolle måtte de fleste have en hjælpende hånd til af det erfarne personale i Chokoladekurven. Når det så var overstået, var det med at være kreativ med alt krymmel og pynt, der skulle på den halvstørknede chokolade.


Billede beskrivelse

Flødebolleriet varede tre timer og mange børn fik deres helt egen, og noget særprægede, orange, pyntede flødebolle med hjem. 
Nogle valgte dog også at guffe den i sig den på stedet, mens de voksne fik en kop kaffe. 

Udover flødebolle udfordringen havde Chokoladekurven to børnekonkurrencer, hvor man kunne vinde (u)hyggelige præmier - sponseret af byens forretninger. Det var en “tælle-græskar-konkurrence” og en tegnekonkurrence.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste