Asta Sigurdardottir og Dudi Jonsson har allerede åbnet salonen Happy Curl på Kail LIdbergsgade 53 Hanstholm Havn. Men stedet skal blivet et multihus. Foto: Ole Iversen
Mad og drikke

Happy Curl rykker til Hanstholm: Her er de store planer

17. marts 2022 kl. 14:30

Efter at have haft salon i Vorupør i halvandet år rykker Asta Sigurdardottir nu til Hanstholm. I store lokaler ud mod havnestrøget på havnen er salonen Happy Curl netop genåbnet.

Men den farverige islandske frisør har sammen med sin mand langt større planer for de store lokaler, der tidligere husede broderiforretning. De vil skabe et aktivt multihus og mødested for lokale, surfere og turister, der besøger havnen.

- Vi har været glade for at være i Vorupør. Men vi har længe haft en drøm om at få flere aktiviteter knyttet sammen. Det kan vi nu i Hanstholm, fortæller Dadi Jonsson.

- Astahar nu åbnet sin salon, og vi er i fuld gang med at indrette Zappa-Zappa Cafeen, hvor der vil kunne købes kaffe og drikkevarer, sandwich, hjemmebagt kage med mere. Vi indretter også en butik med arbejdstøj som der bruges på havnen.

Vi tror på Hanstholm - for her er der stigende aktivitet. Og så minder det en del om Reykjavik og Vestmannaøerne, siger det islandske par, der har boet i Danmark i flere år og flyttede til Thy fra København. Foto: Ole Iversen

I den sammenhæng har parret indgået et samarbejde med Skovmoses Broderi.

- Vi får også en afdeling med lokale fødevarer. Derudover kommer der også yogastudie, fortæller Dadi.

- Men vi får stadig ikke brugt al den plads vi har lejet. Så der bliver plads til endnu flere aktiviteter. - så det bliver spændende hvor vi ender, lyder det fra det islandske par, der har kastet deres kærlighed på Hanstholm.

Alt i genbrug

Ikke kun fordi det minder meget om islands havne og fiskerimiljø. Men også for at de de to tror på, at tiden er den rigtige nu for nye initiativer på havnen, hvor stadig flere surfere og turister besøger området. Asta Sigurdardottir og Dadi Jonsson har en stor kærlighed for genbrug. Faktisk har de ikke købt ind for at etablere deres nye sted.

Asta Sigurdardottir har flyttet sin salon fra Vorupør til Hanstholm. Foto: Ole Iversen

- Alt hernede er lavet af genbrugsting. Vi har samlet sammen i seks måneder, fortæller Dadi Jonsson.

- Det er også en god fornemmelse, at vi har sparet på resurserne, lyder det fra de to.

Åbner til påske

Frisør Asta Sigurdardottir og Dadi Jonsson, der er uddannet i som filmcolorist/klipper, som også har arbejdet hos lokalt tømrerfirma, bor i dag i Øster Vandet.

Men de to har store overvejelser om at købe hus og flytte til Hanstholm.

Det nye multihus og forretningen på Kai Lindbergsgade 53 åbner til påske.

Dadi Jonsson og Asta Sigurdardottir har bygget alt op i genbrugsmaterialer, samlet i et halvt år. Dudi Jonsson har arbejdet som tømrer og bygger derfor selv. Foto: Ole Iversen

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu