Thisted Bryghus’ Indian Pale Ale og Classic kan nu fås som alkoholfrie alternativer i 0,5 liter flasker - Classic-varianten fås også i 0,33 liter flasker. Foto: Carsten Hougaard
Mad og drikke

Efter to års tilløb: Thisted Bryghus klar med to alkoholfrie øl

28. april 2022 kl. 14:20
Thisted Bryghus’ Indian Pale Ale og Classic kan nu fås som alkoholfrie alternativer i 0,5 liter flasker - Classic-varianten fås også i 0,33 liter flasker. Foto: Carsten Hougaard
- Det har taget os to år at udvikle de to øl, som vi lancerede tidligere på måneden. Og jeg mener, at vi virkelig har ramt noget, der smager af øl, siger direktør i Thisted Bryghus, Aage Svenningsen. Foto: Carsten Hougaard
De nye øl er blevet udviklet og testet ved hjælp af bryghusets nye mikro-testanlæg. Foto: Carsten Hougaard

THISTED: Alkoholfrie øl vinder frem.

Mens andelen af solgte alkoholfrie øl i Danmark udgør fire procent af markedet, udgør salget af øl med maks. 0,5 pct. alkohol langt over 20 pct. i fx. Tyskland og Spanien.

Og et voksende marked er også noget, som Thisted Bryghus vil have en slurk af.

Men de alkoholfrie øl skal også smage af noget, lød vurderingen i det lokale bryghus.

- Det har taget os to år at udvikle de to øl, som vi lancerede tidligere på måneden. Og jeg mener, at vi virkelig har ramt noget, der smager af øl, siger direktør i Thisted Bryghus, Aage Svenningsen.

Så bryghuset har lanceret alkoholfrie udgaver af Indian Pale Ale (IPA, red.) og Classic.

Begge dele er kommet i butikkerne i halvlisters flasker. Classic’en er tilmed tappet på 0.33 liter flasker.

- Vores Indian Pale Ale har en dybde med en frugtsmag, mens vores Classic smager mørk malt, fortæller Aage Svenningsen.

Bryghusets alkoholfrie varianter kan fås i de fleste butikker.

Og direktøren vil ikke afvise, at den også kommer på fad.

De nye øl er i øvrigt blevet udviklet og testet ved hjælp af bryghusets nye mikro-testanlæg.

- Her kan vi teste nye øl i forsøg helt ned til 30 liter. Så kan vi se, om vi kan ramme smagen inden vi sætter en produktion i gang, siger Aage Svenningsen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu