Æren for Årets blodpølse tilfaldt i år - efter blindsmagning - den Gamle Slagter i Thisted. Michael Vangsgaard, indehaver Den Gamle Slagter, modtager prisen af formand Poul Erik Tarp (th) og John Holst (tv) fra Blodpølsens venner. Foto: Ole Iversen
Mad og drikke

Blodigt opgør: Den Gamle Slagter tog prisen

13. december 2021 kl. 06:00

Selv om bare ordet ”blodpølse” kan få mange til at rynke på næsen, så lever den gamle delikatesse i bedste velgående. Den er stadig en del af det traditionelle julebord, og i Thy og på Mors langes der en del ”swot-pølser” over disken i december.

Det skyldes måske den passionerede indsats af den lokale forening ”Pølsens Venner”. Hvert år siden 1993 har vennerne, der består af en 15 dedikerede blodpølse-feinsmeckere, kåret årets bedste pølse. I år gik æren til Den Gamle Slagter i Vestergade i Thisted. Slagterbutikken vandt også i 2015.

- Efter en koncentreret blindprøvesmagning og votering viste sammentællingen, at blodpølsen fra Den Gamle Slagtermester i år sejrede suverænt. Vi oplyser ikke, hvor mange point, der var til nr. to. Men det var en del, lyder det fra foreningens nye formand Poul Erik Tarp.

Årets Blodpølse kåres altid ved foreningens eneste møde - som samtidig er generalforsamlingen.

Tilfreds med udvalget

Foreningen havde venligst fået donoret syv blodpølser fra syv slagtere: Holmens Slagter i Nykøbing, Erslev Slagter i Erslev, Skjoldborg Slagter, der adresse i Hanstholm, Møllevejens Slagter i Thisted, Spar Thisted, Den gamle Slagter i Thisted og Vorupør Slagter i Vorupør.

Blodpølsens Venners er ovenud tilfredse med, at der er så mange slagtermestre i henholdvis Thy og på Mors, som fremstiller deres egne blodpølser og som vidner om, at blodpølsen har sin berettigelse på julebordet.

Udover formanden kom der nyt navn på kassereren som blev John Holst. Poul Tousig blev valgt til bestyrelsen og Preben Thomsen blev suppleant.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu