Udvalgsformand Henning Sørensen (V) holdt åbningstalen. Foto: Brian Møller Nielsen
Mad og drikke

Atter liv på Støberigården

Der var lys i øjnene og i køkkenet, da Støberigården i Nykøbing mandag 16. august igen åbnede op efter at have været lukket i mere end et år

16. august 2021 kl. 14:17
Foto: Brian Møller Nielsen

Nu er der igen åbnet for både Frivilligcenterets aktiviteter og for at købe mad og mødes i Støberigårdens café. Det blev fejret med rød løber og morgenkaffe kl. 9, hvor omkring 20 mennesker deltog.

Huset summede igen af liv, og det havde været savnet, kunne man høre.

Kl. 11.30 var over 30 mødt op til frokost og flere kom til. Der var en pæn kø, da den nye cafémutter Birgit kunne sige værsgo.

Menuen stod på store smil samt tarteletter, gullash og frugtsalat.

Dagen var fuld af kram og kærlige klap og bemærkninger. Det var tydeligt, at brugerne var meget glade for at kunne mødes igen i Støberigården.

Henning Sørensen, formand det sociale udvalg i Morsø Kommune, bød velkommen både til morgenmad og frokost og holdt en tale om den svære tid, der er gået siden Støberigården måtte lukke ned under corona-tiden.

Han satte også fokus på ensomhed og kom med den opfordring om at hjælpe de ensomme med at komme ud igen og være sociale. Det er ikke alle, der magter at gøre det selv efter at have været så meget alene.

pd

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu