Indehaver Steffen Mortensen og tjener Vibeke Munk serverer tusindvis af National Park Thy-Platter hvert år på Stenbjerg Kro. Foto: Ole Iversen
Mad og drikke

45000 solgte platter - succesen fortsætter på Stenbjerg Kro

Nationalpark Thy-platten blev serveret første gang på Stenbjerg Kro, da nationalparken blev indviet 29. juni 2007

03. august 2021 kl. 13:53
Indehaver Steffen Mortensen og tjener Vibeke Munk serverer tusindvis af National Park Thy-Platter hvert år på Stenbjerg Kro. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Den årstidsbestemte platte tager en med på en smagstur dybt ind i Nationalparken. Foto: Ole Iversen Ole Iversen

STENBJERG: Nationalpark Thy-platten blev serveret første gang på Stenbjerg Kro, da nationalparken blev indviet 29. juni 2007.

Siden er der blevet langet ikke færre end omkring 45.000 platter over disken og efterspørgslen efter de årstidsbestemte tallerkenlækkerierne fra Nationalparken synes umættelig.

- Det er vores mest solgte ret overhovedet, lyder det fra Stenbjerg Kros nye indehaver Stefan Mortensen, der i 2020 overtog den populære familiekro fra moderen Henny Mortensen.

Lægger man vejen forbi Stenbjerg Kro i denne sommer er platten komponeret med en hjemmemarineret sild, med carrysalat, rødløg, æg og hjemmelavede hyldebærkapers.

Ved siden ligger også en fiskefrikadelle af torskefars, med hjemmelavet remoulade og rabarberkompot, sammen med vildtpølsen med ramsløg, hjemmerørt sennep og hybenketchup , Røget Thy-dådyr med syltet stikkelsbær-hyben og portolak (lokal strandplante.red.).

Der medfølger hjemmebagt knækbrød og rugbrød.

Til dessert er der kage og Thybo-ost og havtorngele.

Stenbjerg Kro & Badehotel har i øvrigt eksisteret i over 225 år.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu