Billede beskrivelse

14 nordjyske restauranter har opnået særlig gourmethæder

21. august 2025 kl. 06.00

"En særlig hædrende omtale for knivskarpe præstationer". 

Sådan lyder beskrivelsen, der går forud for Gourmetkartellets netop offentliggjorte omtale af 14 nordjyske restauranter, som madklubben har besøgt i den seneste tid. 

Gourmetkartellet er nemlig i gang med konkurrencen "Bedst i Nordjylland / Value for Money", hvor man efterhånden er nået til semifinalerne. 

Her er fire nordjyske restauranter iblandt, men hvem det er, vil madklubben ikke afsløre endnu. 

I stedet har man omtalt førnævnte 14 restauranter, som har leveret "særligt flotte måltidsoplevelser".

Det skriver Gourmetkartellet i en pressemeddelelse. 

- Respekten og interessen for de bedste nordjyske toprestauranter bliver stadig større - også uden for landsdelen, hvilket både Michelin-omtale og landspressens flotte anmeldelser minder om. Og valget har derfor også været sværere end nogensinde. Heldigvis, kan man sige for både juryen og restaurantgæsterne, fortæller Mads Stenstrup, der er juryformand. 

De 14 udvalgte restauranter placerer sig på tværs af hele regionen - og lokaliserer sig i både Hirtshals, Skagen, Hurup, Hjørring, Løkken og Aalborg. 

Du kan følge med i konkurrencen på "Bedst i Nordjyllands" hjemmeside her, hvor man også senere vil udnævne semifinalisterne i denne sæsons gourmetkonkurrence. 

En særlig hædrende omtale til 14 nordjyske restauranter

  • Abstrakt, Hirtshals
  • Applaus, Aalborg,
  • Bach & Nurup, Aalborg
  • Bühlmann, Aalborg
  • Brøndums, Skagen
  • Det Tredje Sted, Aalborg
  • Emil, Aalborg
  • Fauna Dining, Aalborg
  • Håkon, Skagen
  • Mortens Kro, Aalborg,
  • Nam, Aalborg
  • Thinggaard, Hurup Thy
  • Vendia Brasserie, Hjørring
  • Vandret, Løkken
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste