Livet her

Kendt Thisted-frisør udvider igen

22. juni 2022 kl. 12:51

THISTED: Ovenpå Corona pandemien søger flere og flere frisører imod fællesskaber, hvor de ikke kommer til at stå lige så alene, som tilfældet har været de sidste par år.

Det mærker man hos Zoom by Zoom, der netop har udvidet med den sjette salon i Løgstør og flere byer er på vej ind.

Det handler om fællesskab, kompetenceudvikling og noget, der ligner en arbejdsmæssig familie.

Zoom by Zoom er en af landets mest progressive frisørfamilier, hvor man netop lægger vægt på, at salonerne skal føle sig trygge og langt fra ”Palle alene i verden”.

- Vi så under pandemien, hvor vigtigt det var, at vi lynhurtigt etablerede nogle ekstra samarbejder og fora, hvor salonerne kunne kommunikere. Alle sad og kiggede ind i noget, ingen i deres vildeste fantasi kunne overskue endsige agere i alene, fortæller teknisk direktør Marianne Henriksen, Zoom by Zoom.

Sammenhold gør stærkt

Hun bakkes i den grad op af Camilla Lundtoft fra Zoom by Zoom i Aalborg.

- Styrken ved Zoom by Zoom er, at vi har hinanden fx under pandemien men også i en normal dagligdag. Vi træner sammen, har en fælles agenda og har trænet på øvelseshoveder under nedlukningen. Nedlukningen var lang og hård, men vi brugt ventetiden på at skille vores forretninger ad, udvikle på dem og udvikle os selv og ikke mindst personalet. På den måde står vi stærkere på den anden side, siger Camilla Lundtoft.

Nicole Møller Christiansen driver Zoom by Zoom i Fredericia.

Hendes skifte til Zoom by Zoom har givet hende nyt liv - fagligt og personligt.

- I 2020 stod jeg et sted, hvor jeg havde brug for nogle mennesker, som havde samme interesse i faget som jeg, stod med de samme problemstillinger og havde lyst til at skabe noget større. I Zoom by Zoom føler jeg virkeligt, at jeg har fået en ny familie. Jeg er blevet stærkere personligt og fagligt og har fået lysten tilbage til at drive og udvikle min salon, siger Nicole Møller Christiansen.

Fremtiden ser lys ud

I Nibe peger Ina Bach Andersen og Jeanette Sloth Hansen på, at samarbejdet med Danmarks nye hårdbrand Pact Nordic, der blandt andet forhandler Epiic, LANZ’A, Philip Martin´s åbner op for gode fremtidsmuligheder for ”Zoom by Zoom familien”.

- Deres frisørakademi holder os opdaterede på de nyeste trends og teknikker, ligesom vi hele tiden kan trække på den viden og de undervisere, der er i Pact Nordic. Dermed får både vores elever, men også øvrige ansatte en fantastisk mulighed for at udvikle os hele tiden, påpeger Ina og Jeanette.

De hæfter sig også ved, at må et ”familiemedlem” stoppe som frisør på grund af fysikken eller andet, er der mulighed for at arbejde med uddannelse eller andre ting, og dermed blive i faget.

Lige nu koncentrerer de sig om salonen i Nibe, hvor fremtiden ser lys ud. De drømme om at vækste og flytte til nye lokaler.

I Fredericia, Aalborg og Løgstør forventer man også fortsat vækst ovenpå Coroaen og har et godt råd til frisører, der føler sig ”ladt tilbage på perronen”: Bliv en del af Zoom by Zoom familien.

- Og salonerne skal være så velkomne. Vi forventer at tage 4-6 nye saloner ind i løbet af efteråret og næste år forhåbentligt endnu flere. Interessen er det og vi er klar, siger Marianne Henriksen.

Zoom by Zoom har saloner i Aalborg, Nibe, Løgstør, Thisted, Skive og Fredericia.

Annonceret indhold

Nyeste