Vorupør i sorg: Mange gik i sørgeoptog fra kirke til klit

VORUPØR: Det var spontant - men smukt, stille og ægte, da tæt ved 300 folk mødte op til mindeoptog i afledning af den trist besked, der kom midt på eftermiddagen, om, at de to tyske drenge, der søndag blev begravet under tonsvis af sand, blev meldt døde. 


Hovedparten af de fremmødte var Vorupøringer. Men der var også deltagere udefra samt turister og surfere.


Tavs gik den lange flok på fortovet fra Vorupørs kirke med præst Anne Marie Nande Kraft i spidsen en lille flok piger ved sin side - nogle på samme alder, som de to tyske drenge på 9 og 12 år. 


Ved landingspladsen gik mindeoptoget ned på stranden med kurs mod ulykkesstedet. 

Tanker til de efterladte

Benny Bak, en af de lokale redningsfolk, der var med til at grave drengene ud, viste optoget det præcise sted, hvor ulykken skete.
Tavst stillede folk sig tæt i en halvcirkel omkring præsten, mens den sene augustsols orange lys ramte forsamlingen. 


Anne Marie Nande Kraft bad om, at forsamlingen sammen sagde Fadervor. 


Så sagde hun: 

- På dette sted blev to drenges leg forandret til døden. Vore tanker er hos de to drenge og deres familier. Beskeden ramte hårdt i søndags. Nu mærker vi den igen. Gud være med de to drenge, lød det blandt andet fra byens præst. 


- Skal vi synge “Du som har tændt millioner af stjerner”. I kan google teksten, hvis I har telefon med. 


Til slut blev forsamlingen velsignet.

Der blev slået korsets tegn, og Anne Marie Nande Kraft vendte sig om mod den tunge sandbunke, der bar præg af hænde, der havde gravet og sluttede sine mindeord med: 

- Må Guds kærlighed være med jer to drenge.
Herefter blev der lagt blomster og sat lys. 


Samlet på få timer

De første til at lægge en rose var Per Olsen og Benny Bak, der tydeligt stadig var dybt berørt af ulykken. 


- Men hvor var det flot, at să mange mødte op kun to timer efter, at det blev sendt ud. Jeg bliver helt rørt og kan næsten ikke sige noget og forklare, hvor hårdt det er at stå her igen. Vi har ventet på denne mindestund, selv om vi ikke var i tvivl om, at de to drenge ikke klarede den. Men nu kan vi komme videre. Og vi kunne ikke give drengene en flottere afsted end på så smuk en aften, lød det fra redningsstationsleder Benny Bak, der hastede tilbage i solnedgangen. 

For redningsstationen havde haft flaget på halv stang siden i eftermiddag.

Flaget skulle ned, før solen gik ned.