Vild konkurrence som du og en flok venner kan vinde: Hjalmar, mad og rigeligt med øl og alt er gratis. Thy Rock og Sparekassen Thy er gået sammen for at lave et plaster på såret - efter aflyst Thy Rock i 2021. Privatfoto
Livet her

Vind din egen festival for op til 40 gæster med alt betalt

Via www.sparthy.dk kan man deltage i sommerkonkurrencen ”Thy Rock - helt privat”

09. juni 2021 kl. 09:52

THY: Hvad sider du til at invitere vennerne til din ”egen” festival med Hjalmar, mad og rigeligt med øl og alt er gratis.

Alt hvad du skal gøre er at deltage i Sparekassen Thy og Thy Rocks sommerkonkurrence ”Thy Rock - helt privat”

Den sidste weekend i juni er for mange ensbetydende med koncerter, fællesskab, hygge og et par skummende fadøl til Thy Rock. Sådan bliver det som bekendt ikke i år.

Men Thy Rock og Sparekassen Thy er alligevel gået i en slags ”festivalmode” for at markere Thy Rock weekenden med et helt specielt arrangement.

I mere end 20 år har Thy Rock haft Sparekassen Thy som hovedsponsor - et partnerskab, hvor der hele tiden bliver udviklet idéer.

- Da Jakob fra sparekassen ringede og sagde: ”HP, skal vi ikke lave et arrangement, hvor vi giver en lille gruppe en stor oplevelse”, var vi selvfølgelig klar, fortæller formand for Thy Rock Hans Peter Jarl Madsen.

- Derfor blev der tænkt i alternativer, og vi har udviklet et sjovt og spændende ”plaster på såret”, fortæller HP.

Konkurrencen er enkel: vind op til 40 gæster til pølser, fadøl og koncert med Hjalmar under den største respekt for Corona-situationen.

- Vi kom frem til konceptet, vi kalder ”Thy Rock - helt privat”, hvor Thy Rock og Sparekassen Thy inviterer til fest med det hele for 40 personer, fortæller områdedirektør fra Sparekassen Thy, Jakob Madsen.

Der serveres lokale pølser lige fra grillen, skummende fadøl, forfriskninger fra Thisted Bryghus og som rosinen i pølseenden har vi en forrygende koncert med den danske musikkomet Hjalmar.

Det bliver to timer med festivalstemning lørdag den 26. juni 2021.

Og Thy Rock og Sparekassen Thy betaler hele regningen, lyder det fra de to arrangører.

Konkurrencen er sat i gang og man deltager via www.sparthy.dk , hvor alle praktiske oplysninger også findes. Den heldige vinder kontaktes direkte den 19. juni 2021.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu