Ungdomsspillere ryddede bordet til mesterskab
Thisted badmintonklub deltog med tre spillere ved Nordjysk Mesterskab i badminton for ungdomsspillere.
Det blev afholdt lørdag 3. december i Dronninglund.
Anna Bunch vandt guld i damesingle i U13B med fire overbevisende sejre uden at tabe nogle sæt.
Silas Babenschneider Bjerge og Thomas Sejer Hansen startede dagen med guld i herredouble i U15D.
Efterfølgende endte de begge som nummer 1 i hver deres pulje i herresingle i U15D, og derfor spillede de finale mod hinanden.
Thomas endte med at vinde over Silas i en spændende 3. Sæts kamp. Så 3 guldmedaljer og 1 sølvmedalje fra weekendens stævne til Thisted badmintonklub.