Billede beskrivelse

Ung Fest fik stort beløb - så vigtigt er det for arrangøren

08. oktober 2024 kl. 14.02

THISTED: Fredag blev unge fra hele Thy igen inviteret til røg- og alkoholfri fest, fornøjelser og aktiviteter i Munkehallen i Thisted.

Men før de over 200 unge ankom, dukkede en gave op, som gør det noget nemmere for arrangøren Thisted Ungdomsskole og Thisted Badmintonklub at holde liv i rækken af røg- og alkoholfri fester for Thys 7.-9. klasses unge.

Billede beskrivelse

- Det er en kamp for os at finde støtter. Derfor er vi glade for, at Lome Poulsen og Trygfonden besøger og tænker på os, lød det fra Jørgen Sølvkjær fra Thisted badmintonklub, før en kontant gave på 55.000 kroner blev overrakt arrangørerne
.

- Trygfonden arbejder for mere tryghed i Danmark. Tryghed er fundamentet for et godt liv. I skaber en sjov og festlig alkoholfri ungdomsfest i trygge rammer. En fest der er rummelig og hvor alle unge føler sig inkluderet og velkomne. Det siger vi tak for at vi må støtte, lød den fra Trygfondens lokale repræsentant Lone Poulsen, da hun afleverede pengegaven.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste