Billede beskrivelse

U17-drenge slutter af med en sejr

HF Mors/Skyum ender på en fjerdeplads i U17 Drengeligaen

23. april 2022 kl. 15.33

AARHUS: Lørdag skulle spillerne fra HF Mors/Skyum spille sidste kamp i sæsonen i U17 Drengeligaen, da de på udebane mødte HEI/VRI. Det blev en god sæsonafslutning for HF Mors/Skyum, der vandt vandt med 36-32.

Sejren betyder, at HF Mors/Skyum ender på fjerdepladsen a point med Vejle Idrætsefterskole på tredjepladsen.

- Det var ikke vores bedste kamp i dag, men det vigtigste for os var at få sejren og ende side om side med tredjepladsen, siger træner for HF Mors/Skyum, Rune Lanng.

HF Mors/Skyum fik en god start på kampen, hvor de let kom til chancer og tillod ikke mange mål imod.

- Vi vidste, at vi skulle matche dem fysisk, og det lykkedes vi fint med i første halvleg, siger Rune Lanng.

De to hold gik til pause ved stillingen 12-16.

Efter pausen faldt HF Mors/Skyum en smule i kadence, og kampen blev mere åben. HEI/VRI begyndte at dække mere offensivt, og de stressede gæsterne en smule, som lavede et par fejl. Det betød, at HF Mors/Skyum halvvejs gennem anden halvleg kun var foran med to.

- Det blev lidt for meget tjubang-håndbold i anden halvleg. De fik flere kontramål, men kom heldigvis stadig til chancer, siger Rune Lanng.

Selvom kampen blev mere hektisk, så formåede HF Mors/Skyum at holde hovedet koldt og vandt kampen 36-32.

HF Mors/Skyum ender dermed på fjerdepladsen i Drengeligaen med 11 point. De ender tre point efter HC Midtjylland på andenpladsen, som giver adgang til DM.

- Vi har været lidt for svingende undervejs. Der har været nogle virkelig gode kampe, men vores bundniveau har været for lav, så vi har tabt nogle dumme point i løbet af foråret, siger Rune Lanng.

Kampfakta

Håndbold, U17 Drengeligaen

HEI/VRI

HF Mors/Skyum

Resultat: 32-36

Pause: 12-16

Mål: Mikkel Hornung 8, Frederik Adamsen 7, Kristoffer Vestergaard 5, Tobias Danielsen 4, Magnus Pedersen 4, Christoffer Brorson 3, Mikkel Lohmann 3 og Mads Jensen 2,

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste