Toppolitiker misser besøg i Hurup
Den konservative partilider Søren Pape Poulsen skulle mandag 17. januar have givet foredrag i Sydthy-Thyholm Seniorklub, men nu er foredraget aflyst.
Det er selvfølgelig coronaen, der spænder ben for arrangementet. Det oplyser formanden for Sydthy-Thyholm Seniorklub, Harry Gade.
Foredraget skulle have fundet sted i Uddannelsescentret i Hurup. Sydthy-Thyholm Seniorklub vil forsøge at få en aftale med et foredrag med Søren Pape Poulsen på et senere tidspunkt.