Billede beskrivelse

Top 10: Her er årets mest populære biograffilm

27. december 2022 kl. 13.01
Opdateret 25. januar 2023 kl. 10.55

De danske biografer er så småt ved at indhente det tabte efter næsten to års med store forhindringer i form af de corona-relaterede nedlukninger og restriktioner. Det skrive DFI, Det Danske Filminstitut, i en pressemeddelelse.

Restriktionerne betød, at biograferne holdt lukket i de første 15 dage af 2022, men efter en stille start er biografmarkedet kommet i gang igen. Det samlede billetsalg forventes at ende på cirka 10,5 mio. ved årets udgang, hvilket er cirka 18 procent under de omkring 12,5 mio. billetter, der i gennemsnit blev solgt i årene før 2020.

Til de danske film forventes, at der samlet bliver solgt lidt over 3. mio. billetter. De danske film har i det store hele klaret sig pænt igennem corona-årene – både før og under corona har billetsalget til danske film ligget nogenlunde stabilt omkring 3 mio. billetter. Lavest var det i 2017 med 2,5 mio. billetter, og højest var det i 2018 med 3,8 mio. billetter.

Billede beskrivelse

Markedsandel blandt Europas bedste

De danske film som især har klaret sig godt i biografen i år, er dramaer som Henrik Ruben Genz' 'Bamse', Niels Arden Oplevs 'Rose' og Anne-Grethe Bjarup Riis' 'Hvidstengruppen II – de efterladte', samt komedier som Rasmus Heides 'Alle for fire', Paprika Steens 'Fædre og mødre' og Lars Kaalunds 'Tag min hånd', mens Tilde Harkamps 'Smuk' lykkedes med at nå bredt ud i et ungt publikum, som normalt er svært at nå.

Den danske markedsandel er aktuelt på 32 procent, men forventes at ende på 29 procent ved årets udgang, hvilket vil være blandt Europas bedste.

Fire af de 10 film, der har solgt flest billetter i år, er da også danske. Se hele listen herunder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste