Livet her

Thytræf løb tør for øl: Vejret gav vild travlhed i barerne

15. august 2022 kl. 12:33

Thytræf var tilbage igen i weekenden - efter to års pause. Til stor glæde for arrangørerne var gæsterne også tilbage.

Årets rykind til de tre dages MC-havefest sluttede på 4255.

Det betød over 3000 motorcykler inde på pladsen lidt udenfor Hørdum i Midtthy. Lige knapt det samme antal som i 2019, hvor der var 4380 gæster.

Derfor er det en glad leder af træffet, der kan se tilbage på et meget vellykket , men også meget varmt træf med masser af MC-gæster.

- Vejret var jo fantastisk. Folk var glade, og vi fik et træf helt uden problemer og uheld. Vores største udfordring var varmen. For den betød, at vi løb tør for øl og kildevand. Vi måtte lørdag en tur omkring Thisted Bryghusefter flere øl, siger Henning ”Dyret” From, der er ny festivalformand og tilføjer, at det i alt blev det til 54.000 øl til årets træf.

Ekstra hektarer

Selv om ølprisen på træffet kun er 10,- kroner, så betød de omkring 30 grader på pladsen, ikke at folk kun tørstede efter billige bajere. De drak overraskende meget kildevand.

- Det kom virkeligt bag på os. Men positivt at gæsterne huskede at drikke vand i varmen, lyder det formanden.

Det store rykind betød også, at ekstra hektarer måtte lånes fra Thy Træfs venlige nabo Carsten Kobberø.

- Carsten havde heldigvis gjort klar til at vi kunne låne mere jord, når vi fik brug for. Så det er godt med gode naboer, lyder det fra ”Dyret”.

- Vi er glade for, at vi lander på et besøgstal på 4255. Det er noget, vi kan håndtere, og så bliver det bare en bedre fest, når vi ikke er for mange. Vores rekord er 5807 i 2013. Det vil ikke gøre noget for, at vi igen bliver. Vi vil gerne stadig være kendt som Danmarks hyggeligste MC-træf, lyder det fra Henning ”Dyret” Frohn, der lover, at Thy Træf vender tilbage igen næste år.

Annonceret indhold

Nyeste