Thy Walk ’N Run klar med nye ture
Thy Race gentager sidste års succes
THY: Da Thy Race sidste år udviklede konceptet Thy Walk ´N Run blev det en stor succes. Folk var glade for at få inspiration til at komme nye steder hen i naturen. Nu har Thy Race ved Flemming Søvndal Nielsen lavet 12 nye ruter i Nationalpark Thy til denne vinter.
Ruterne er åbne for gående og løbende fra fredag middag til søndag aften. Turene er seks-otte kilometer lange og er afmærket med små orange flag og enkelte pile.
Information om weekendens rute bliver lagt ud på Thy Walk ´N Runs side på Facebook torsdag aften.
De første tre ture er afviklet, men der bliver lagt nye turforslag ud frem til 6. februar, oplyser Flemming Søvndal Nielsen.