Thisted er vild i midterrabatten - og blomsterfloret er ikke en tilfældighed
THISTED: Bilisterne holder ofte i lange rækker på vej gennem Thisteds centrum mellem Kino-krydset og Toldboden.
Her kan man opleve et nyt blomsterflor, først tulipaner, der bliver afløst af høje lille storblomstrende prydløg, og efter dem er det stauder, der tager over i midterrabatten.
- Vi skal være mere vilde. Derfor har fjernet den lave bøgepur, som var svær at vedligeholde på det meget trafikerede sted. Og bøgpuren skal beskyttes mod vinterens saltspray, hvilket koster mange timer at sætte op og pille ned hvert år. Og så smed puren bøgebladene, som satte sig i vores regnvandsbrønde, så vandet i Kino-krydset ikke kunne komme væk, lyder det fra Bjarne Karlsen, driftsassisten Thisted Kommune.
- Nu har vi i stedet lavet en flerårig løsning, hvor vi satte flere slags planter, som blomstrer på forskellige tidspunkter henover sommerhalvåret. Det er lidt vildere, det er godt for biodiversiteten, og så er det smukkere at se på. Nu har vi en beplantning, der vil komme år efter år.
Det er tulipanerne, senere prydløgget Allium og otte slags stauder, blandt andet storkenæb, som nu er på vej til at blomstre. De vil brede sig meget mere og blive helt tæt nede ved jorden, ukrudt får svært ved at gro, og så vil de blomstre helt indtil frosten, forkaler Bjarne Karlsen.
Den nye beplantning har også den ekstra fordel, at det giver bedre oversigt for bilisterne.
- Så alt i alt en god løsning for alle. Det er noget som vi vil bruge mere på mindre arealer, der hvor det giver mening, lyder det fra Bjarne Karlsen, Thisted Kommune.
Den nye beplantning er en udløber af “skybrudssikringen” - i Kino-krydset, der blev ludført i efteråret 2023.