”Take Off” direkte fra Jesperhus

Mandag og tirsdag er P4-holdet på Mors for at fortælle historier fra parken og øen

16. juli 2020 kl. 10.49

LEGIND: DR P4 sender mandag og tirsdag 20.-21. juli kl. 10-12 ”Take Off” direkte fra Jesperhus i Legind på Mors, fremgår det af en pressemeddelelse fra Jesperhus Blomsterpark og Jesperhus Feriecenter.

Programmet ledes af radioikonet Jesper Bæhrenz og fortæller en række historier fra Mors og Jesperhus, fremgår det. Med til Jesperhus er den danske sanger Patrick Dorgan, som for tiden storhitter de danske radioer med bl.a. ”I’m The One”:

- Vi glæder os til at byde Jesper Bæhrenz og hele P4-holdet indenfor og til at fortælle alle de gode historier fra Jesperhus og resten af Mors til hele Danmark, siger direktør Peter Overgaard.

Udover historier fra Jesperhus og resten af Mors, vil ”Take Off” også indeholde programpunkterne ”6 med en kendt”, Take Off’s alternative OL, et nyt remix fra Cutfather m.v.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste