Genbrugspladsen i Nykøbing havde åbent alle dage i påsken, og der blev læsset masser af sager af til genbrug ved genbrugsbutikken. Privatfoto
Livet her

Store oprydningsferie: Masser af ting og sager røg til genbrug i påsken

Der er nu masser af nye varer at komme på hylderne i genbrugsbutikken

07. april 2021 kl. 07:00

NYKØBING: Hvert år efter påske plejer der at være masser af ting og sager, som folk har sat til genbrug på genbrugspladsen på Nørrebro i Nykøbing, og i år er ingen undtagelse.

Faktisk er der mere, end der plejer at være efter påskedagene, fortæller Allan Bonde, der arbejder i genbrugspladsens genbrugsbutik.

- Det var et stort syn, der mødte os, da vi kom. Vi vidste godt på forhånd, at der ville blive travlt, og vi havde taget vores forholdsregler og havde gjort plads til rigtig mange sager, men der er da kommet mere end forventet.

- Mit bud er, at det skyldes, at folk ikke har så meget andet at lave end at være hjemme på grund af corona, så nu har der været tid til at få ryddet op i ting og sager, siger Allan Bonde.

Susanne Floutrup og Allan Bonde arbejder i genbrugspladsens genbrugsbutik, og de fik nok at se til med at få sorteret i alle sagerne, inden det kunne komme på hylderne. Privatfoto

Han fortæller, at det er alle de ting, som et hjem indeholder, der er sat til genbrug. Det er alt lige fra bøger, legetøj, komfur, stole, lamper, service og værktøj.

Allan Bonde og hans kollegaer har efterfølgende haft travlt med at sortere sagerne og gøre det klar til at kunne blive solgt i genbrugsbutikken, og det, der er i stykker og ikke dur, sorteres fra.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu