
Stærk storm ved Hanstholm: Skibe søgte i havn
Trods vindmåleren onsdag aften mellem 21 og 22.00 viste 29,5 sekundmeter, hvilket er stærk storm, og bølgehøjden nåede 7,6 meter, så blev det en rolig aften og nat for havnevagten.
- Vi oplevede mange skibe, der kom i havn for at finde læ for stormen. Det gav arbejde med at finde plads til de mange skibe. Men ellers var der ikke meget at lave for vagten, fortæller havnevagt Rikke Pihl Andersen, der mødte ind torsdag morgen.

- Vi havde et enkelt hollandsk skib, hvis fortøjring vi holdt øje med. Men de holdt. I det hele taget er Hanstholm Havn nu en anden havn, når det blæser.
Ny havn giver ro
Tidligere skulle der være to havnevagter på arbejde, når der blev meldt stærk storm som onsdag. Det ville opleve betyde travlhed med sprængte trosser og uro i bassinerne. Sådan er det ikke mere.
Den nye havn, som vi har fået nu, betyder langt roligere vand i bassinerne. Det betyder at vi nu kan nøjes med én havnevagt under stormvejr, siger Rikke Pihl Andersen.
Hun fortæller, at de fleste skibe bliver i havnen til blæsevejret løjer af. Torsdag aften vil de første skibe stikke til søs igen.