Købmand Anette Dommerby og Magnus Nikolajsen fra GO´MAD SPAR i Hvidbjerg overrakte 40.000 kroner til Sally Balle fra VIF gymnastikudvalg. Privatfoto
Sponsorkroner til klatrevæggen
GO´MAD SPAR i Hvidbjerg overrakte 40.000 kroner til VIF’s gymnastikudvalg
HVIDBJERG: Der var stor glæde i Sydvestmors Kultur og Fritidscenter tirsdag, da købmand Anette Dommerby og Magnus Nikolajsen fra GO´MAD SPAR i Hvidbjerg kunne overrække en flot sponsorcheck på 40.000 kroner.
Pengen, der stammer fra DAGROFA´s erhvervsfond KFI, blev overrakt til Sally Balle fra VIF gymnastikudvalg.
Boulder klatrevæggens instruktører Janni Mortensen og Sally Balle fortalte, at omkring 15 børn fra 7 - 15 år klatrer hver tirsdag eftermiddag.
Desuden er der familieklatring sidste lørdag i hver måned.
- Skulle der være børn der har lyst er de velkommen til at prøve, er de velkommen. Klatring giver en god muskelmasse og så lærer man god faldteknik, siger Chresten Søndergaard fra VIF.