Det er ikke første gang, der er sommer og fest ved Silicon VØ / Surf & Work - og 23. juli er der igen "Summerfæst". Privatfoto
Livet her

Sommerfest med overraskelse: Afslører plan for Folkehus

Hele byen er inviteret, når iværksætterhuset Silicon VØ / Surf & Work i Vorupør holder "Summerfæst"

15. juli 2022 kl. 14:10

VORUPØR: Der er både madboder, livemusik, bar, dans og åbent hus i kontorfællesskabet og iværksætterhuset Silicon VØ / Surf & Work inviterer til "Summerfæst" lørdag 23. juli., men som en del af festen vil Silicon VØ også fortælle om planerne for det store renoveringsprojekt Folkehus i Vorupør.

Det sker i samarbejde med Vorupør Udvikling og Vorupør Erhvervsforening, fremgår det af en pressemeddelelse.

Grundlægger af Silicon VØ / Surf & Work, Alexander Bengtsen, ser frem til at indvie byen i planerne.

- Vi glæder os til, at vi igen kan holde en kæmpe sommerfest for hele byen, og så glæder vi os til at give folk mulighed for at se de planer vi har for den gamle skole, siger Alexander Bengtsen.

Festen starter allerede om eftermiddagen 23. juli med hoppeborg til børnene, kaffe og kage og åbent hus i kontorfællesskabet. Der er også mulighed for at udfordre folkene fra iværksætterhuset, familie og venner i både kroket, petanque og bordtennis - og der kan købes mad.

- Vi glæder os til, at vi igen kan holde en kæmpe sommerfest for hele byen, og så glæder vi os til at give folk mulighed for at se de planer vi har for den gamle skole, siger Alexander Bengtsen. Privatfoto

Flere forskellige bands vil underholde hele eftermiddagen og aftenen. Bandet Olli m. Olivia Follin lægger ud med lækker sing-a-soul-writer-musik krydret med funk, senere vil Samuel Himmelstrup tage over og drysse jazzet rap ud over publikum og til sidst giver bandet Jamairuna Soundsystem den helt rigtige sommerstemning med reggae-toner.

- Vi håber, folk fra hele byen vil komme og have en dejlig eftermiddag og aften sammen med os, siger Alexander Bengtsen.

Silicon VØ / Surf & Work blev startet i 2016 da to iværksættere flyttede til Vorupør og mødtes i søgen efter fysiske rammer, hvor de kunne udvikle deres forretning og møde andre ligesindede.

De opdagede, at den gamle byskole i hjertet af Vorupør stod tom, og så tog planerne om at skabe et kreativt iværksætterhus tog fart. Gennem især surf- og sociale aktiviteter i byen, blev teamet hurtigt udvidet, og fundamentet for at udvikle Vorupørs nye mødested for iværksætteri blev lagt. Surf & Work huser i dag godt 20 mennesker fra vidt forskellige baggrunde og virksomheder.

Surf & Work er ikke kun for surfere. Formålet med iværksætterhuset er gennem inspirerende og professionelle rammer at skabe de bedste faciliteter for iværksætteri og kreativitet i lokalområdet.

Med et almennyttigt og non-profit perspektiv, er målet at skabe værdi for lokalområdets borgere og erhvervsliv, og al økonomisk overskud er dedikeret til denne proces.

Målet er således at tiltrække spændende personligheder og aktiviteter til Vorupør og omegn og bidrage til positiv udvikling, til gavn for vores beboere, lokalmiljøet og besøgende.

Annonceret indhold

Nyeste