Billede beskrivelse

Snart er det jul

Sparekassen Thy Arena/Mors inviterer til julefrokost med masser af musik

15. juni 2017 kl. 16.38

MORS: Overskriften er måske en tilsnigelse, men hos Sparekassen Thy Arena / Mors er tankerne allerede fremme ved vinterhøjtiden.

Arenaen har således nu udbudt billetter til salg til den store julefrokost, som henvender sig til alt fra virksomheder over små private selskaber.

Arrangementet finder sted lørdag 2. december. Underholdningen bliver varetaget af “Party People", der beskrives som et af Danmarks bedste og mest velspillende orkestre. De spiller op til dans med de største hits fra 80’erne og frem til i dag. Jimmy Baroll fra Zididada gæster også julefrokosten og spiller de største hits fra Zididada. Ligeledes kommer Zindy Laursen fra Cut N Move og synger deres bedste hits.

- Så der er lagt op til en julefrokost med et fantastisk orkester og solister fra den bedste tid. Et festklædt personale vil være klar til at tage imod gæsterne og lave en fantastisk sjov og hyggelig aften, lyder det i en pressemeddelelse.

I år er der lavet en ny bordopstilling med flere buffetborde områder. DJ Kenneth Lauridsen fra Limfjord Plus vil spille dinner og festmusik under spisningen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste