Billede beskrivelse

Snapse-skvulp: Sejlende sprittønde bliver til 999 flasker

11. august 2022 kl. 14.20
Opdateret kl. 14.25

Har du hørt om linie akvavit? Den snaps, der har været på langfart, før den blev hældt på flasker. Snart kan du også smage en kommende pendant fra Thy som får navnet: ”Awet Om snaps”. En snaps der har været på ”langfart” og skvulpet hele turen rundt om Mors.

Den skulle efter sigende også smage ret godt, ifølge den flok gæve Lions-gutter, der mandag gik planken ud i jagten på den nye snaps. Ombord i det gode skib ”Nemo” fra Thisted tog de seks gaster og en egetønde indeholdende 50 liter af den reneste alkohol hele turen rundt om Mors. Det tog 12 timer at sejle fra Thisted til Thisted. Det skete mod uret . Fordi navnet på den nye snaps bliver ”Awet Om”.

- Vi sad engang for et par år siden til en Lions-sommerfest og snakkede om linieakvavit, og vi tænkte den kan vi sgu’ lige så godt. Nu er den gakkede ide blevet til virkelighed.

- Efter rigtig mange prøvesmagninger og eksperimenter sad smagen lige i skabet, og vi glæder os helt vildt til den skal sælges, lyder det fra Lennart Mouritzen, der var med på ”linieturen”. Awet Om snapsen skal sælges i 999 styk 1/2-liters flasker. Prisen bliver 295,- kr.

Billede beskrivelse

Smagen bliver med noter af citron, peber, hyldebærblomst og kommen.

- Vi tror på, at der bliver stor interesse for at smage ”Awet Om”. Både fordi det er en forrygende god snaps, som både mænd og kvinder vil kunne lide. Men også fordi man støtter et godt formål, når man køber en flaske, lyder det fra Lennert Mouritzen.

For at man kan tjekke om den er god nok - at den har været rundt om Mors, er hver falske forsynet med en QR-kode. Via den kan man kan se billeder, film og fortælling om hele turen omkring Mors.

Awet Om laves i samarbejde med Branderiet og sælges officielt fra 1. oktober.

Den bliver solgt fra Hotel Hanstholm, hvor Lions har klublokale i Hanstholm, og via hjemmesiden hanstholm.lions.dk.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste