Smed cigaretskod i hovedet på dørmand: Flere sigtet for uro i nattelivet
Flere unge mænd gjorde sig uheldigt bemærket, da de tog i byen natten til søndag
THISTED: Tre unge mænd gjorde uheldigt opmærksom på sig selv, da de besøgte Dampmøllen på Østerbakken natten til søndag.
En 26-årig mand fra Thisted kastede en glasflaske ned på vejbanen, så den knustes, og han fik en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen.
Kl. 01:50 gjorde en 28-årig mand fra Give ham kunsten efter, og han fik ligeledes en sigtelse.
Kl. 03:00 var det en 20-årig mand fra Roslev, der fik sig en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen, fordi han smed et cigaretskod i hovedet på stedets dørmand, som blev ramt i tindingen.
Kl. 03:42 gik det ud over Rema 1000 i Thisted, hvor en 34-årig mand fra Thisted havde set sig gal på butikkens udstillingsvarer. Han tildelte udstillingen et spark, og fik derfor en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen.